Cooke, S. J. & Sneddon, L. U. (2007): Animal welfare perspectives on recreational angling. Applied Animal Behaviour Science, 104, 176-198.

 

ANTAs uddragelse af centrale begreber er i Gephi klassificeret efter 

 

1. Smerte (rød)

2. Centrale videnskabsfolk (lilla)

3. Fiskerespons/fiskeadfærd (turkis)

4. Kvantiteter/mål (grøn)

5. Fiskesmertetilgængere (brun)

6. Fiskesmerteskeptikere (blå)

 

Derudover findes de gule, som er en blanding af forskellige begrebskategorier, der ikke desto mindre har en central plads i kontroversen om fiskesmerte. I periferien findes de artikler, som analysen er dannet på baggrund af opdelt i fiskesmertetilhængere og fiskesmerteskeptikere.

Begreberne er differentieret efter deres in-degree; jo flere artikler, der er fælles om et begreb, jo større bliver den visualiserede node. Som det ses ud fra Gephi-visualiseringen, gælder det især begreberne: 'Pain', 'potentially painful event', 'morphine', 'opercular beat rate', 'spinal cord' og 'fish'. Begreberne 'morphine', 'opercular beat rate' og 'spinal cord' kræver en nærmere udredning. Grunden til, at morfin kommer til at stå centralt som begreb er relateret til Sneddons bevisgivning der går på, at fisk viser en reduceret reaktion på inficering af eddikesyre i læben efter indtagelse af morfin. Rose argumenterer for, at fiskens reaktion på smertepåførslen lige så godt kunne have været en ubevidst reaktion som en bevidst oplevet smertereaktion. Rose fokuserer også meget på rygmarven ('spinal cord'), idet han mener, at man er nødt til at skelne skarpt mellem smerte og aktivitet i nociceptorer, der er forbundet med rygmarven. Sneddon mener at have bevist, at fisk kan føle smerte ved at registrere aktivitet i nociceptorer, men denne forklaring er ikke tilstrækkelig for Rose. 'Opercular beat rate' henviser til det forhold, at den benede klap, der beskytter fisks gæller stiger i åbne-og-lukke-frekvens efter at fisken inficeres med eddikesyre eller anden gift, og at dette kan være bevis for, at fisk kan føle smerte. Rose tilbageviser denne bevisgivning ved både at mobilisere det førnævnte argument, der går på, at Sneddon og andre neurobiologer ikke er i stand til at skelne mellem bevidst og ubevidst smertereaktion, samt at man ikke har kontrolleret for, at giften ved en fejl kan have ramt operculum og derigennem producere den ændrede adfærd hos fisken. Forklaringen på at disse begreber har store noder er altså, at det er centrale begreber i forhold til for Sneddon og andre neurobiologer at påvise fiskesmerte, mens begreberne samtidig bliver brugt af Rose og andre skeptikere til at tilbagevise bevisgivningen.

 

Artiklerne, der er skeptiske over for at fisk bevidst kan føle smerte, mobiliserer i modsætning til pro-lejren begreber såsom: 'conscious feelings', 'primary consciousness', 'sound science' og 'feelings-based approach'. De mobiliserer netop begreberne vedrørende bevidsthed, idet de anklager neurobiologerne for ikke at kunne bevise, at fisk er i stand til at være bevidste, sansende væsener med følelser og evnen til at opleve intense smertetilstande. De anklager derfor pro-lejren for ikke at udføre solid videnskab, samt anklager dem for en følelsesbaseret tilgang, der går på antropomorfiske spekulationer på, hvad en fisk tilsyneladende føler.

 

Artiklerne der søger at bevise, at fisk kan føle smerte, mobiliserer især de kvantitative mål (de grønne noder), begreber der har at gøre med adfærd og respons (de turkise noder) samt de begreber, der har at gøre med smerte (de røde noder). De har fokus på at sætte kvantitative mål for koncentrationer af inficeret gift samt hvor lang tid, fisken skal observeres. De mobiliserer adfærds- og responsmæssige begreber såsom 'ventilation rate', 'nociceptors' og 'physiological response' til at kunne verificere, at den stimulus, som fisken udsættes for, giver en aktivering i nociceptorer, giver en ændret ventilationshastighed samt giver en fysiologisk respons.

 

Kan en fælles målestandard tilvejebringes?

 

Som ovenstående anskueliggørelse af den videnskabelige uenighed antyder, er der en grundlæggende uenighed om, hvordan smerte kan dokumenteres eller måles. Smerte er ifølge Rose en personlig oplevelse, der ikke kan direkte observeres og måles. I forhold til fisk er det endda endnu sværere at forme en standardisering af måling, da fisk ikke har en hjernebark, som der kan foretages målinger på. Desuden anklager Rose Sneddons forsøg for følgende: ”the oral acid injection procedure has not been validated as a legitimate test for pain” (Rose 2012), hvorved Rose tager afstand til den målemetode, som Sneddon har taget i brug. Den grundlæggende uenighed om, hvordan smerte kan måles kan relateres til det, Andrew Barry kalder en ”teknologisk zone”, der defineres som:

 

”a space within which differences between technical practices, procedures and forms have been reduced, or common standards have been established” (Barry 2006).

 

Teknologiske zoner består af tre dele, der muliggør den overordnede standardisering; en metrologisk zone, som består i en udvikling af ens målestandarder, en infrastrukturel zone som er en standard, der gør det muligt at forbinde og integrere systemer og produktioner og en kvalifikationszone, som gør det muligt at vurdere at standarder og praksisser lever op til standarder og kriterier. Uden en overordnet målestandard for fiskesmerte, vil det altså ikke være muligt at vurdere, hvorvidt Sneddons forsøg kan kvalificeres som bevis for, at fisk kan opleve smerte, hvilket Rose også antyder. Den metrologiske zone, der endnu ikke er dannet internt i videnskaben, er altså det der gør, at det bliver svært at vurdere, hvordan man skal forholde sig til det kontroversielle spørgsmål: Kan fisk opleve smerte?
Rose kan på den anden side kritiseres for ikke at komme med et bud på, hvordan man så kan besvare spørgsmålet om, hvorvidt fisk kan opleve smerte eller ej. Man kan, som det beskrives af Linsey McGoey, argumentere for, at Rose trives i usikkerheden og drager fordele af ”known unknowns”, altså drager fordele ved at understrege, at der endnu er dele af forskningen, der er utilstrækkelig. Ifølge McGoey kræver usikkerhed dog løsninger, usikre situationer kræver debat, opmærksomhed og eksperter til at afgøre, hvordan situationen skal løses, hvor Rose altså kan kritiseres for ikke at bidrage med en løsning.