Ovenstående kort består af alle de aktører, som vi har fundet relevante for kontroversen om, hvorvidt fisk kan opleve smerte. Aktørerne er indsamlet via det digitale værktøj 'Navicrawler', som er et program der synliggør outlinks fra de hjemmesider, som der navigeres rundt på. Navicrawler fungerer ved at kortlæggeren via programmet får informationer om, hvem de besøgte hjemmesider linker til, hvorefter kortlæggeren manuelt afgør, hvilke hjemmesider/links vedkommende ønsker at inkludere i sit kontroverskorpus. Herefter overføres de udvalgte links til et program ved navn Gephi, som gør det muligt at visualisere kontroverskorpusset.
Formålet med at lave en kontroverskortlægning er at lave en visualisering af så mange af de forskellige synspunkter som muligt, samt hvordan de relaterer sig til hinanden.

”The key to drawing effective representation is drawing many of them: each dedicated to a different aspect of the phenomenon” (Venturini 2012). 

Som det beskrives med citatet her, bør en god kortlægning bestå af mange synspunkter, der hver præsenterer forskellige aspekter. Vi har derfor også valgt at inddele de forskellige aktører i kontroverskorpusset i kategorier, for at overskueliggøre og visualisere, hvilke typer af aktører som indgår i korpusset, og hvordan de internt og eksternt linker til hinanden.
    
Aktørerne i vores kontroverskorpus

De røde noder i korpusset markerer NGOerne i netværket. Vi har valgt at inkludere NGOer der forholder sig aktivt til kontroversen om, hvorvidt fisk kan føle smerte, hvor disse aktører primært bidrager til debatten med udgangspunkt i dyreetik og velfærd.
De lyselilla noder markerer forskningsinstitutionerne i netværket. Det har været relevant at markere og inkludere disse, da vi herved kan få dannet os et overblik over, hvem der producerer viden om kontroversen, samt hvem der benytter sig af/linker til denne vidensproduktion.
De lysegrønne noder dækker over medierne i netværket. Vi har med ret hård hånd frasorteret de fleste medier, men inkluderet dem som vi har fundet vigtige via deres link til andre aktører.
De blågrønne noder markerer lystfiskerne i netværket, som er relevante aktører ved deres rolle som ”de berørte”. Vi har i korpusset kun inkluderet de lystfiskerhjemmesider, som enten har bidraget til debatten om fiskesmerte eller været aktive i forhold til Det Dyreetiske Råds udtalelse.  
De mørkegrønne noder markerer regeringshjemmesider. Da vores udgangspunkt består i en udtalelse lavet af et statsligt nedsat råd, har vi inkluderet de statslige aktører, som enten har haft indflydelse på Det Dyreetiske Råds udtalelse eller forholdt sig til kontroversen.
Den mørkelilla node markerer konferencen i Norge. Vi har valgt at give denne node sin egen farve, da den dækker over en central event i fiskesmertekontroversen.
De gule noder markerer internationale politiske institutioner. Vi har valgt at inkludere disse aktører i vores korpus, da Det Dyreetiske Råd i deres udtalelse refererer til disse som værende institutioner, som de har forholdt sig til i udarbejdelsen af udtalelsen.
Vi har bevidst ikke valgt at inddele noderne i hhv. danske og norske aktører, da vi har fundet det mere interessant at visualisere, hvordan der linkes mellem forskellige typer af aktører end nationaliteter. Vi har dog alligevel forsøgt at gruppere aktørerne pr. nationalitet.

“ Being proportional in social cartography means giving different visibility to different viewpoints according to their representativeness, their influence and their interest” (Venturini 2012).

 

Som det fremgår af citatet, er det vigtigt at visualisere aktørerne i kontroverskorpusset efter deres betydning for selve kontroversen. Noderne, der markerer de forskellige aktører, er derfor også proportionelle efter hvor mange af de andre aktører, der linker til dem. Vi har ligeledes også forsøgt at centralisere de vigtigste aktører i visualiseringen.  

De største noder som indgår i vores kontroverskorpus består af regeringshjemmesiderne. Blandt de danske aktører kan dette umiddelbart forklares med, at udgangspunktet i vores kontrovers har været en udtalelse udgivet af et råd, der er nedsat af den danske regering. I den norske del af kontroversen fungerer den norske regering også som en meget central spiller. Regeringshjemmesider vil nok altid være relativt centrale, når de inkluderes i et kontroverskorpus, da mange linker til disse grundet deres autoritative position, men i denne kontrovers kan det særligt forklares med, at vi har at gøre med en kontrovers, som regeringer lovgiver på baggrund af. At regeringshjemmesiderne ikke linker ud til andre hjemmesider, kan forklares ved, at de skal forholde sig neutrale og derfor ikke anerkende bestemte aktører ved hjælp af outlinks.

En anden aktør som er mindre linket til, men til gengæld meget central i det norske kontroverskorpus, er dyreetikkonferencen. Denne hjemmeside er vigtig, da den forbinder de forskellige aktører ved at linke dem sammen. Vi finder desuden dyreetikkonferencen meget interessant i relation med synliggørelse af, hvordan beslutninger om fiskesmerte træffes, da beslutningsprocessen via denne konference foregår mere offentligt end den danske.
Den mest centrale aktør blandt forskningshjemmesiderne er DTU, som flere af fiskehjemmesiderne refererer til når de diskuterer fiskevelfærd. Dette kan forklares med, at DTU-hjemmesiden (fiskepleje.dk) i højere grad behandler emnet 'bæredygtighed' end emnet 'fiskesmerte', som der generelt også er mere fokus på blandt lystfiskerne.
På vores kontroverskorpus linkes der en del mellem regerings- og forskningshjemmesider. Dette kan forklares ved, at mange af forskningsinstitutionerne i vores kontroverskorpus er statsfinansierede, og derfor må forstås som den forskning, som staten også trækker på.  
Der findes umiddelbart ikke særlig mange links mellem de forskellige lystfiskerorganisationer, set i forhold til hvordan de andre grupperinger linker til hinanden. Dette kan fortælle noget om, som vi også har været inde på før, at lystfiskerne ikke kan forstås som én aktørgruppe med én holdning, og de fungerer altså ikke nødvendigvis som et forenet fællesskab.