Det norske og danske dyreetiske råd

 

Danmark og Norge har begge nedsat et dyreetisk råd som en del af henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri (Fødevareministeriet) og Landbuks- og Matdepartementet. Rådenes opgaver er på baggrund af dyreværnsloven at følge udviklingen inden for dyreværn ud fra en etisk vurdering. Dyreværnsloven skal sikre, at dyr behandles forsvarligt og på bedst mulig måde beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe (§ 1). Mens det norske dyreetiske råd fremlagde en udtalelse om de etiske problemer vedrørende lystfiskeriets ”catch and release”-fiskeri tilbage i 1998, har det danske dyreetiske råd for nyligt i 2013 fremlagt en udtalelse om lystfiskeri. De videnskabelige sandsynliggørelser af, at fisk kan opleve smerte, har gjort det relevant for rådet at give anbefalinger til, hvordan fisk inden for lystfiskersfæren bedst muligt beskyttes mod lidelse.

Fødevareministeren i Danmark er beskikket til at udpege rådets formand samt dets medlemmer, hvoraf 2 er udpeget på baggrund af udtalelse fra landbrugsorganisationerne, 2 er udpeget på baggrund af udtalelse fra dyreværnsorganisationerne og 1 er udpeget på baggrund af udtalelse fra Forbrugerrådet. Ved sammensætningen af rådet har ministeren til opgave så vidt muligt at sikre at medlemmerne har indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen af de opgaver, som Det Dyreetiske Råd er tillagt. Det har udmøntet sig i følgende medlemmer:   

 

• Formand Bengt Holst, der er biolog og videnskabelig direktør i Københavns Zoo

• Naturvejleder Jes Aagaard

• Professor og dyrlæge Pia Haubro Andersen

• TV-vært og naturformidler Sebastian Klein

• Kontorchef for Fødevareministeriet Paolo Drotsby

• Professor og filosof Thomas Søbirk Petersen

• Dyrlæge Anne Sørensen

• Biolog Peter Mollerup, der er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne

• Dyrlæge Mette Vaarst, der er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne

• Gårdejer Britt Brøchner-Nielsen, der er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne

• Proprietær Per Bach Laursen, der er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne

• Agronom Dorte Rebbe Schou, der er udpeget efter udtalelse fra Forbrugerrådet

 

Det Dyreetiske Råd som ekspertformidler

 

Det er ovenstående medlemmer, der i Danmark menes at have ekspertisen og mandatet til at afgøre om fisk kan føle smerte eller ej. Hvilken ekspertise besidder Det Dyreetiske Råd, og hvordan afgør de, hvilken videnskabelig fløj, der skal sættes lid til? Det er disse spørgsmål som vi i det følgende vil søge at belyse. Der foregår internt i videnskaben en strid om hvorvidt fisk kan føle smerte. Argumenterne for og imod og en nærmere analyse af bevisgivningsudstyret kan du følge ved at klikke her.

For enkelthedens skyld kan striden reduceres til to fløje: På den ene side findes en gruppering, der mener, at fisk både kan registrere og opleve smerte og på den anden side en gruppering, der mener, at fisk godt nok kan registrere en smertepåførsel men ikke har hjernestrukturerne til bevidst at opleve denne. Den gruppering, der mener, at fisk bevidst kan opleve smerte, besidder en bidragende specialistekspertise. De er indlemmet i en biologisk specialistkultur, hvor der sker en internalisering af de evner, der skal til, for gennem forsøg med fisk at bidrage med viden om hvorvidt fisk kan føle smerte eller ej. Denne gruppering er altså den bidragydende. Den skeptiske fløj er også specialister men ikke bidragydere i den forstand at de praktisk gennem forsøg producerer viden om fiskesmerte. I stedet giver de argumenter for, hvorfor de bidrag, som den biologiske fløj har ydet, ikke skal regnes for noget: bevidst smerteoplevelse er yderst vanskeligt at måle, er et af kerneargumenterne. Hvordan og hvad skal Dyreetisk Råd vurdere på baggrund af denne videnskabelige strid?         

For så vidt muligt at give en fyldestgørende vurdering af, hvorvidt fisk kan føle smerte eller ej, skal Dyreetisk Råd oparbejde en ekspertise på området. Som antydet ovenfor, er mange medlemmer af Dyreetisk Råd biologer. Selvom de ikke selv har bidraget til at vurdere om fisk bevidst kan opleve smerte gennem praksis, besidder de fleste af medlemmerne altså det specialistsprog, der er nødvendigt, for at følge bevisførelsen for, at fisk kan føle smerte. Man kan tale om, at de besidder en ”interactional expertise”, idet de er i stand til at forstå det specialistsprog der er nødvendigt for at sætte sig ind i undersøgelsen af smerte hos fisk uden nødvendigvis at bidrage aktivt til den specialistviden, der skabes (Collins & Evans 2007). Således kan Det Dyreetiske Råd fungere som formidlere af den esoteriske viden, der produceres internt i videnskaben, og give anbefalinger til hvordan lovgivning kan udføres på baggrund heraf.

En af de store vanskeligheder for Det Dyreetiske Råd er, hvordan de kan tage stilling til om fisk kan føle smerte eller ej, når selve målestandarderne i forhold til at afgøre bevidst smerteopfattelse er forbundet med så stor uenighed. De tager dog stilling, hvilket kommer til udtryk i følgende udsagn:

”Rådet forudsætter (…) i denne udtalelse, at fisk biologisk set kan betragtes på lige fod med andre hvirveldyr, og at fisk i hvert fald i et vist omfang kan både registrere og opleve smerte.” (s. 5 i udtalelsen).

 

Rådet har altså på baggrund af den interne videnskabelige strid foretaget en vurdering af, at den videnskab, der søger at bevise at fisk kan føle smerte, er den der skal ses som autoritativ.